Endianergeschicht
Stéll huckt der alt Endianer mét seim Enkel draußen aam Feier. Ronseróm stehn
de Bääm
wéi dónkel Schatten.
Et Feier knéschdert un knackt un de Flimmescher zéngeln én de Himmel.
Nó em gudden Stirmchen fänkt der Alt aan ze schwätzen:
"Manchmòòl männen eich, déif énnewänzich én meim Herz gääwen
zwei Déiern
méddenanner zänken un streiden, deck ball béss óf et Messer.
Dat äänt éss aarich en Raasch, wiedich, gehässich un wääs all Krépplichkätten.
Dat annert awwer éss léiw, zaart un vóller Métgefeihl."
"Un wat for äänt vaan den Déiern gewénnt dann am Enn?" fròòt der
Bou.
"Ei meh dat, dat wo eich féidern", saat der Alt.
nòverzehlt: Ursula Kerber
